Skovlyst udspringer fra et lille bryghus i Hareskoven. Vi brændte for at indkapsle skovens smage, dufte og oplevelser i hjemmebryggede øl. Det brænder vi stadig for. I dag er vi rykket ud af skoven og tættere på forbrugerne. 

Hos os er en specialøl en komplet og autentisk oplevelse brygget på inspiration fra skoven og forbrugerens ønske om høj kvalitet. Sådan har det været, siden vi flyttede ud af skoven, og det er den selvsamme opskrift, der dagligt motiverer os i vores arbejde:

Vi vil være danskernes foretrukne specialølsvalg. 

Det betyder, at kvaliteten skal være i top og samtidig være til at betale. Det betyder, at vores øl skal være smagfulde, men tilgængelige. Denne ambition forsøger vi at få til at blive til virkelighed gennem samarbejder med familieejede kvalitetsbryggerier i Frankrig, Østrig og Polen. Bryggerier, som alle deler vores værdigrundlag og vores store passion for innovation.